fredag den 3. oktober 2008

Julefrokost 2008

Borgmesteren og præsidenten (fred være med ham, og må han altid vinde sine kampe) foreslår d. 28.11.08 til afholdelse af filobolds julefrokost.

Da Munken (æreskongen) ikke er hjemme på denne dag, men er på udviklingsrejse et sted i kina, afholdes frokosten undtagelsesvis i eksil. I sådan en krisetid for julefrokosten, bør vi vise stor rummelighed og fleksibilitet. Jeg opfatter mig selv, som jeg så ofte har vist på banen, som ambassadør for rummelighed og indre værdier. Det er dog sjældent, at jeg påpeger dette, (og underligt nok heller ingen andre), da det jo er indlysende for enhver og selvhævdelse er jo ikke en af de interne værdier!

Så forslaget er, indtil der kommer et bedre, Vesterbro 4, 1. tv. Her bor præsidenten, som selv lever i eksil fra sit hjemsted blandt sine eneste sande venner: pattedyrene og nogle fugle (lommelærker).

Borgmesteren og præsidenten har stor forståelse for uro, når vi må undvære vores sikre og forunderlige base, men vi har fået lovning fra Munken, at julefrokosten holdes hjemme næste år.

Borgmesteren og Mr. President