fredag den 3. oktober 2008

Julefrokost 2008

Borgmesteren og præsidenten (fred være med ham, og må han altid vinde sine kampe) foreslår d. 28.11.08 til afholdelse af filobolds julefrokost.

Da Munken (æreskongen) ikke er hjemme på denne dag, men er på udviklingsrejse et sted i kina, afholdes frokosten undtagelsesvis i eksil. I sådan en krisetid for julefrokosten, bør vi vise stor rummelighed og fleksibilitet. Jeg opfatter mig selv, som jeg så ofte har vist på banen, som ambassadør for rummelighed og indre værdier. Det er dog sjældent, at jeg påpeger dette, (og underligt nok heller ingen andre), da det jo er indlysende for enhver og selvhævdelse er jo ikke en af de interne værdier!

Så forslaget er, indtil der kommer et bedre, Vesterbro 4, 1. tv. Her bor præsidenten, som selv lever i eksil fra sit hjemsted blandt sine eneste sande venner: pattedyrene og nogle fugle (lommelærker).

Borgmesteren og præsidenten har stor forståelse for uro, når vi må undvære vores sikre og forunderlige base, men vi har fået lovning fra Munken, at julefrokosten holdes hjemme næste år.

Borgmesteren og Mr. President

4 kommentarer:

Bud Spencer sagde ...

Ej hvor fedt. Den må jeg se om jeg kan få presset i kalenderen...

Mange hilsner fra staden

Anders

Keldprof sagde ...

Dyt, dyt! Bud, Bud! Det var godt!

Vi venter jo stadig på nyt fra østfronten, så det er alletiders med et livstegn. Vi håber virkelig, at du kan.

Vi glæder os til at se dig - og fedt, at du følger med på blog'en.

Hilsen Keld

Skal hilse fra Præsidenten (fred være med ham og må han altid vinde sine kampe).

Bud Spencer sagde ...

Hej Keld.

Jeg vil gøre hvad der står i min magt for at deltage i julefrokosten. Det står sikkert og fast.
Har meget gerne ville opdater "nyt fra østfronten". Problemet er bare at min pc gik i udu umiddelbart efter mit sidste indlæg og da det var en forsikringssag har jeg ikke kunnet købe en ny før nu. Der er mange ting som mangler at blive fortalt endnu kan jeg afsløre. Har bl.a. fundet en erstatning for Filobold. Ikke samme kaliber men det går an. Spiller for Den Jyske Forenening Drudenfod der har ca. samme antal år i rygsækken som Filobolden. Men det og meget mere skal jeg nok fortælle meget mere om.
Indtil da, god vind herfra.

Du må endelig hilse præsidenten (fred være med ham og for husfredens skyld, må han vinde alle sine kampe) :)

kagge sagde ...

Ja jeg synes jo at filosofisk fodboldjulefrokost burde afholdes en lørdag, men eftersom det er præsidenten der lægger hus til må jeg vil bøje mig i støvet - endnu en gang.