tirsdag den 11. august 2009

T.G.I.F. ....snart - igen!

Som sagt; Når man sidder på sin pind i kontorlandskabet - dag ind, dag ud - omgivet af triste trivialiteter såsom arbejde og (ikke mindst) 'morakkende' kollegaer, kan ugens højdepunkt FREDAG med FILOBALL ofte føles så uendeligt langt langt borte.

Denne kronisk stillesiddende hensygnen er IKKE sund. Hverken for sjæl eller legeme. Man undertrykker sine naturlige instinktive behov for personlig adspredelse og kropslig aktivitet og risikerer derved både at blive deprimeret og få forhøjet blodtryk.

Det er vigtigt at være observant på sine naturlige instinktive behov. En lille banal handling kan ofte være det der skal til for at bryde en ellers ulidelig kedsomhed eller monotoni.

Ingen kommentarer: