onsdag den 17. oktober 2007

Indendørsturnering en realitet

Hej I ædle Filo-spillere

Så er det en realitet. For første gang har vi muligheden for at vise verden, hvordan man på den mest sublime måde kombinerer den høj intellektuelle og filosofiske tankegang med de rappe driblinger, redninger, aflevering og skud. Vi er nemlig meldt til firma-fodbold turneringen på Fyn. Vi stiller op i B-rækken og møder prominente modstandere som: SMC-biler, TYCO, D.S.V., SPYDK, M.T.H. og Ronald Carlsen. Vi møder alle hold 5 gange og alle hold hver spilaften. Vi spiller følgende dage i FKS hallen, Odense: Mandag d. 29. Oktober, tirsdag d. 20. November, tirsdag d. 18. December, Tirsdag d. 29. Januar og tirsdag d. 26. Februar. Alle dag mødes vi kl. 18.15 i FKS hallen.

Jeg har tilmeldt os i PentaBase's navn og vil for gavmildheden af at I vil stille op i det navn, sørge for spilletrøjer til os. I bedes sende en email (ulf@evaogulf.dk) eller besvare dette indlæg for at sikre jer en plads enten alle dage eller udvalgte dage. Vi skal deles om en udgift på 2100 DKK, så jeg regner med at det bliver ca. 300 per mand for alle kampe.

Udover de nævnte datoer er der mulighed for at deltage i en række indendørsstævner. Det snakker vi nærmere om mandag i Cafeteriet. Man er selvfølgelig velkommen til at socialisere selvom man ikke vil spille med.

Nu er det tid til at det danske landshold viser lidt filosofiske takter mod Letland. God aften til jer alle.

MVh, Ulf

2 kommentarer:

Keldprof sagde ...

Hey Ho! I gæve gutter!

Held og lykke med turneringen! Se nu at få filo-'ballerne' med jer, og ta' jer Pænt a' Basse's firmahold!

Mr. President sagde ...

Hej Ulf

Godt initiativ. Jeg er på alle dagene.

Mr. President