mandag den 14. januar 2008

De ydre værdier.....

Det er kommet mig for øre, at ihvertfald ét medlem af vores ærværdige Præsidium har været i en lidet misundelsesværdig pinlig situation i forbindelse med frekventation af denne blog. Om andre har oplevet lignende, ved jeg ikke. Men jeg fornemmer - intuitivt - at dette kunne være tilfældet.

Da især jeg bidrager med mange indlæg, føler jeg mig derved tilskyndet ud i, for god ordens skyld, at gøre rede for et par ting, selvom jeg - må jeg indrømme - tog disse forhold for givet! Men der er tilsyneladende noget, jeg har overset.

Jeg indrømmer gerne, at visse af - om ikke alle - mine indlæg indeholder såvel grafiske som tekstmæssige elementer, som - fremdraget i den forkerte sammenhæng - kán virke offensive og politisk ukorrekte, og være - set med oppositivitetens klare øjne - grænsende til det chauvinistiske.

Det kan på det kraftigste ikke understreges nok, at mine indlæg først og fremmest henvender sig til de filoballspillere og de af vore venner, som er ungkarle! Dette burde være tydeligt ved blot en ganske overfladisk scanning af af disse mine indlæg!

Derfor er dette indlæg adresseret til dig - kære ven - som er gift eller lever i et tro og fast parforhold!

Som mand i et 'steady going' forhold ved du jo godt, at billeder, som viser kvinder som objekter, er krænkende og nedværdigende. Den slags smuds er dig aldeles vederstyggeligt. Det er simpelthen ULÆKKERT. Derfor bør du søge hjælp for at få løst dine problematiske tilbøjeligheder, dersom du ikke ved egen vilje kan holde dig fra disse indlæg. I hvert fald bør du forsøge at fortrænge denne tilbøjelighed!

Mange mænd lider af en ubehagelig personlighedsspaltning, en slags besættelse af onde kræfter, hvorved de undertiden mister deres selvbeherskelse og nærmest i en rus hengiver sig til pornografik. Derfor: Vogt dig. Rens ud i dit sind. Bliv voksen.

Jeg fornemmer, at du lider - at dine underlødige drifter martrer dig. Men lad mig - for én gangs skyld - hjælpe dig i din pine. Når 'dyret' næste gang vil bemægtige sig din sunde fornuft så klik ind på DETTE LINK, - det skulle hjælpe.......

Vi andre kan klikke HER!

Illustration [Kilde]: playandfun.dk/

Ingen kommentarer: