mandag den 25. februar 2008

En lille hilsen fra hovedstaden






Hej drenge.
Håber i hygger i klubben. Jeg savner sgu at spille med jer... Det gør min krop i øvrigt også! Det er fandeme ikke kalorier man brænder som ingeniør skulle jeg hilse at sige.

Anyways. Jeg har lovet at smide et indlæg i ny og næ, og da jeg er en mand af mit ord må vi hellere komme i gang...

Der er sket mange ting i mit liv de sidste tre måneder efter jeg er flyttet til københavn. Udover nyt arbejde er jeg for første gang i mit snart 29 år lange liv flyttet sammen med en pige... Det er sgu 10:4 må jeg erkende. Der er "næsten" ingen slinger i valsen der. Der er mad på bordet hver dag og rent tøj i skabet. Ja det er sgu inte løvn. Jeg regner dog med at det snart hører op når hun starter på sit nye job her til 1. marts, men det har sgu været fedt mens det har stået på.
Den opmærksomme læser har uden tvivl bemærket de smukke billeder øverst i indlægget. Disse billeder refererer til mit "næsten" smertefrie sammenskudsgilde... Sagen er den at jeg har været ude og brænde noget af min nye løn af på disse helt igennem fantastiske højtalere. De spiller så jeg smiler op over begge øre. Det bemærkede Kristine jo selvfølgelig da jeg slæbte hende med ud at lytte på dem, hvorfor hun undlod at modsætte sig mit valg. Det tog hende dog det meste af 14. dage at acceptere dem som en del af vores fælles hjem. Vi endte da også med det kompromis at mine tykke kabler, der af lydmæssige årsager lå smidt på gulvet mellem forstærker og højtaler (den korteste signalvej) skulle trækkes over dørkarmen! Det kan jeg sgu leve med. Jeg har fået 2 x 30 kg kulsort, militant ondskab midt i vores dejlige og MEGET hvide dagligstue. Det er sgu en kvinde der vil gå langt for at tilfredsstille sin mand! Hun har dog måtte vedkende sig at hun godt kan høre hvor fint de spiller, og at de faktisk bryde alt det hvide på en lidt sej måde :) Sådan, Bud Spencer. Nu skal jeg så bare ha´ overbevist hende om at min lille NAD forstærker skal byttes med en 2x225 W, 35 kg POWER forstærker! Den står bare og venter på mig...
Jaja. Vi finder sgu nok ud af det. Hun er meget large hvad det angår. Så længe jeg holder mig til en farve må jeg få alt det anlæg jeg kan slæbe ind ad døren.
Nå! Jeg vil løbe igen, men jeg lover at vende tilbage mere nyt. Har og også en historie om en synshal i Glostrup og en gammel golf...
Until we ses.
Anders






1 kommentar:

Keldprof sagde ...

Hallo Buddy!

Tillykke med det! Du er et ydmygt og taknemmligt menneske, Anders. Derfor er det kun naturligt, at lyset smiler mod dig. En karmacowboy - med så stort overskud på baglinien - som dig, får selvfølgelig noget igen. Den der har, skal ha', - som der står.

Godt at høre fra dig. Selvfølgelig savner du os - vi savner jo osse dig! Håber snart at se dig, LIVE!

Er du blevet TYK ?! Eller hvad er det, du "inseminerer" ? Du må sgu finde nogen at lege med derovre! Du er jo en BUD SPENCER! Du SKAL jo vælte rundt i ny og næ! Ellers går det galt!

Find en græsplæne i nabolaget, så kommer vi og spiller en lille træningskamp med dig, og tjekker ondskaben i din lejlighed af, en af dagene! :)

Hav det godt. Vi venter spændt på næste kapitel i Ostemadsens saga.

Kh Keld og Filoball